Seksualitet

Seksualitet

Mange oplever en ny spirende lyst til sex, når de bliver gravide. Andre igen kan ikke finde sig til rette som et seksuelt væsen, når de er gravide eller har født.  Kroppen ændres – og man kan have svært ved at genkende sig selv og måske at acceptere forandringen.  Efter fødslen overtager det lille nye barn al ens tid og kræver omsorg døgnet rundt, så det kan være helt uoverskueligt at nå – eller finde lysten frem igen. Nogle par er enige om, hvornår seksuallivet skal genoptages. Mens andre ikke er det – og her kan det være vigtigt at få hjælp til at tale om det, så uenigheden ikke bliver uløselig.